|
Om os…
CareCrew administrerer hjælpeordninger for landets kommuner, når de handicappede brugere, og/eller deres familie ikke kan, eller ønsker at påtage sig opgaven.
CareCrew arbejder landsdækkende og er derfor aldrig længere væk end telefonen. Rekruttering og formidling af handicaphjælpere bliver aldrig en standardopgave for os, idet vi har den filosofi, at det altid er brugeren som først skal tilgodeses.
CareCrew´s medarbejderstab består af positive og kompetente mennesker, som i flere år har arbejdet indenfor sundhedssektoren, hvor der var udpræget behov for praktisk, personlig bistand, aktivering, pleje og omsorg af brugere med fysisk og eller psykisk handicap.
Vort firmanavn udtrykker nogle af vore grundlæggende holdninger.
Som service-virksomhed tilbyder vi ”Care”, pleje og forskellige former for service til handicappede brugere i alle aldersgrupper, under hensyntagen til brugerens individualitet, livskvalitet og integritet.
Vi ser os som ”Crew”, et team, som tilstræber et tæt samarbejde og åben kommunikation mellem alle involverede parter.
CareCrew udvælger sine hjælpere med stor omhu, bl.a. for at sikrer os, at hjælperen besidder de kvalifikationer opgaven kræver, og at der samtidig er god kemi mellem bruger og hjælper.
Vi ønsker modne og ansvarsbevidste hjælpere, som ikke bare skal betragtes som brugerens arme og ben, men som mennesker, med både hjerte og hoved, kort sagt medarbejder, som har lyst til at arbejde med mennesker, respekterer deres medmennesker, og som følge heraf høster respekt fra deres omverden.
Citat:
”Et handicap eller en nedsat funktionsevne er ikke en mangel ved den enkelte person, men et misforhold i mødet mellem den enkelte persons forudsætninger og den måde det omgivende samfund er indrettet på”.
… CareCrew vil gerne hjælpe til med at rette op på dette misforhold.
Har Du behov for hjælp, er Du altid velkommen til at kontakte os, enten ved at ringe til os, eller sende os en mail.
|